Juniorkonkurrencen

379 x 284_Juniorkonkurrencen.jpg
Kunstner: Ahlam Salah, 8. klasse, Søndre Skole Viborg

Den lokale juniorudstilling udgøres af 100 tegninger, der er lavet af 8. klasses elever i Viborg Kommune. Denne udstilling hænger på Viborg Bibliotek på Vesterbrogade 15 i gangen oppe ved Børnebiblioteket. Der er fernisering på Juniorudstillingen mandag d. 08. oktober klokken 10.00, og den hænger til og med uge 43.

Sideløbende med den internationale konkurrence afholdes der en juniorkonkurrence for Viborg Kommunes 8. klasser. De deltagende klasser arbejder med satiretegninger som genre, og fremstiller deres fortolkninger af samme emne som de professionelle tegnere. En professionel dommerjury udpeger derefter de tre bedste bidrag vurderet ud fra det klare budskab og stregen i tegningen. Vinderen udnævnes til awardshowet sammen med de internationale vindere. Dommerjuryen består af: Claus Seidel, Niels Bo Bojesen og Jens Julius Hansen.

Tegningerne udstilles på Viborg Hovedbibliotek fra den 8. oktober til d. 28. oktober. 

Der er fernisering på udstillingen mandag d. 8. oktober klokken 10.00 på Børnebiblioteket i Viborg, Vesterbrogade 15. Alle er velkomne.

Satiretegning som genre sætter streg under friheden til at ytre sig og genren muliggør et større råderum end skriftlig journalistik samtidig med, at den er åben for fortolkning hos modtageren. Genren danner dermed grundlag for kreative og innovative processer i læringsrummet i skolen.

Med juniorkonkurrencen er formålet at sprede et positivt og inkluderende budskab gennem produktionsorienteret undervisning præget af humor og kreativitet.

Med skolernes deltagelse i konkurrencen lægges der op til at tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling, samfundsfaglige diskussioner, visuelle udtryksformer, æstetiske tekster, kulturteknik samt sprog og kommunikation – og arbejdet med genren rammer dermed ind i flere af skolens fagmål, herunder dansk, samfundsfag og historie.

Som i den internationale konkurrence udvælges der et nyt samfundsrelevant tema hvert år. Så snart temaet er offentliggjort beskrives forløbet på www.KLCViborg.dk, og der åbnes for tilmelding til skolerne.

Sidst opdateret: 20.09.2018